(STREAMING>>>) Danmark mod Bahrain live direkte 15 januar 2023

Millioner ser med: Danmark ramt af VM-feberHåndbold... 19. jan. 2021 kl. 13:36 Gem artikel Gemt artikel VM i håndbold er allerede en seer-succes - også selv om Danmark kun har spillet mod Bahrain og DR Congo De danske håndboldherrer har allerede efter to kampe ved VM overtaget sendefladen. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Det kan godt være, at Bahrain og Den Demokratiske Republik ikke just er håndboldstormagter. Og de danske VM-favoritter havde da heller ikke de store problemer med at besejre dem med henholdsvis 14 og 20 mål - 34-20 og 39-19. Men de danske tv-seere var ikke i tvivl: Mikkel Hansen og co. er et hit.

Som det fremgår af resolutionen, blev det besluttet at tillade magtanvendelse for at håndhæve blokaden (se kilder). Som det kan læses i Flemming Madsen Poulsens bog ”Golfkrigen 1990-91 – Ørkenstorm” (se kilder), blev magtanvendelsen ført ud i livet af en international flådestyrke – heriblandt den danske korvet Olfert Fischer – som blev samlet i Den Persiske Golf. Samtidig med diplomatiske forhandlinger i FN foretog flere FN-medlemslande troppeopbygninger i Golfområdet under navnet Desert Shield, og da FN’s Sikkerhedsråd den 30. november 1990 satte en frist for Iraks tilbagetrækning fra Kuwait til den 15.

Præsident George H. Bush erklærer Goldkrigen for vundet den 6. marts 1991. Kronologi over GolfkrigenVigtige datoer og begivenheder 1990-98: 1990 17. juli: Irak beskylder Kuwait for overproduktion af olie samt tyveri af olie fra oliefeltet Rumaila i det sydlige Irak. 24. juli: Irak opruster ved den kuwaitiske grænse og kræver erstatning af Kuwait. 25. juli: Saddam Hussein indkalder den amerikanske ambassadør til møde for at høre om USA's holdning til konflikten mellem Irak og Kuwait. Ambassadøren gør det klart, at konflikten er et arabisk anliggende.

På den måde opnåede USA’s regering den modsatte effekt af under Vietnamkrigen, fordi den nu kontrollerede, hvad journalisterne fik at se. Som Carl Pedersen opsummerer det: ”Befolkningens opbakning til krigen kom, fordi de billeder, folk så af ørkenkrigen, var så anderledes end dem, de huskede fra junglekrigen i Vietnam” (se kilder). Og som Patrick J. Sloyan uddyber det i sin artikel: ”Det er ofte de første billeder, som gemmer sig på nethinden, og ved at manipulere med disse viste Bush-regeringen ikke et eneste billede eller video af drab eller dræbte.

Cheney udtalte videre om krigsdækningen: ”Det amerikanske folk så på tæt hold og med deres egne øjne via fjernsynets magi, hvad USA’s militær var i stand til”. CNN havde – som et af få medier – journalister til stede i Bagdad, da USA indledte et massivt luftangreb mod byen den 17. Men som Carl Pedersen skriver i artiklen ”Medierne tager stilling” (se kilder) i tidsskriftet Mediekultur, var der flere ulemper ved livedækning 24 timer i døgnet: ”I relativt stille perioder viste CNN de samme optagelser om og om igen. For journalisterne betød den øjeblikkelige dækning, at der manglede tid til refleksion eller dyberegående analyse af begivenhederne, i modsætning til journalistikken under Anden Verdenskrig”.

Men han blev stoppet af politikerne. Ifølge Søren Mørchs bog ”USA’s nye verdensorden” (se kilder) var den officielle forklaring, at ”hærledelsen i USA var blevet chokeret over de beretninger og billeder, der indløb om nedkæmpelsen af de irakiske soldater og derfor ønskede krigen stoppet af humanitære grunde”.

Det var lykkedes Bush at præsentere Golfkrigen til befolkningen som en ny måde at udkæmpe krig på, ”som var meget nemmere, mere forudsigelig, hurtigere og moralsk bedre” end Vietnamkrigen. Og i den resterende del af krigen var der ifølge opinionsundersøgelser bred opbakning blandt amerikanerne, ikke mindst da sejren kom i hus efter den succesfulde Operation Ørkenstorm. Artiklen konstaterer endvidere, at ”Vietnamæraen – med alt det negative den indeholdte – var nu et overstået kapitel i historien, og man kunne træde ind i en ny tidsalder. Sejren i Golfkrigen var derfor enormt vigtig for genoprejsningen af den amerikanske selvbevidsthed og for tiltroen til det amerikanske militær og de politikere der anvendte det”.

1. august: Forhandlinger i Jeddah mellem Irak og Kuwait bryder sammen. 2. august: Irak invaderer Kuwait. FN fordømmer invasionen, forlanger øjeblikkelig tilbagetrækning og truer med sanktioner. Også den amerikanske præsident George Bush udtaler sig fordømmende og indefryser irakiske og kuwaitiske formuer i USA. 3.

Ifølge Carl Pedersens artikel ”Medierne tager stilling” (se kilder) så Pentagon ”propagandaværdien i den konstante nyhedsdækning”, og CNN og andre medier troppede op til de daglige briefinger, som militæret afholdt, og som ”gjorde det muligt at styre informationsstrømmen”. Det andet begreb, som blev introduceret under Golfkrigen, var det såkaldte ”pool-system”, som gik ud på at samle journalisterne i udvalgte grupper, som fik adgang til krigszonen, men kun under ledsagelse af amerikanske soldater, der eskorterede dem rundt, mens alle interviews blev overvåget af militæret. De udvalgte journalister kunne så stille deres observationer til rådighed for kollegerne, som Jørgen Dragsdahl beskriver det i sin bog.

Det uddybes imidlertid, at ”en mere kynisk og måske plausibel forklaring var, at USA’s allierede i Golfområdet ikke ønskede et splittet Irak, hvor de forskellige mindretal skulle få større magt, som kunne påvirke mindretallene i deres egne lande, samt give Iran mulighed for at genvinde noget af den magt, landet havde haft i området før den første Golfkrig mod Irak. Af to onder ville amerikanerne hellere vælge Saddam Hussein”. Hvilke betingelser indgik i våbenhvilen? Den 3.

Størsteparten af feltet hører til Irak, og i tiden op til invasionen anklagede Saddam Hussein Kuwait for at have pumpet olie op fra den irakiske del af feltet, imens Irak var i krig med Iran. Desuden var der en strid om, hvor meget olie der skulle produceres, og hvad prisen skulle være. I slutningen af 1980’erne var bl.

august: USA beordrer flådeenheder til Den Persiske Golf. 6. august: FN 's Sikkerhedsråd beordrer handelsblokade mod Irak og Kuwait. 7. august: USA sender tropper til Saudi-Arabien. 8. august: Irak annekterer Kuwait. 10. august: 12 arabiske lande sender en panarabisk styrke til Saudi-Arabien. Den amerikanske styrke er nu på 15. 000 mand, adskillige krigsskibe og helikoptere. 16. august: Den danske regering beslutter at stille handelsskibe til rådighed for transport af soldater og forsyninger. 17. august: Saddam Hussein truer med at bruge civile udlændinge som bombeskjolde i tilfælde af angreb på Kuwait og Irak. 25.

april 1991 vedtog FN’s Sikkerhedsråd sin resolution 687, som dannede grundlag for en våbenhvile. Heri blev det bl. krævet, at Irak skulle yde krigsskadeserstatning til Kuwait, ligesom landet skulle fjerne alle sine kemiske og biologiske våben samt sine missiler med en rækkevidde på mere end 150 kilometer og andet materiale, der kunne bruges til fremstilling af atomvåben. Indtil denne del af våbenhvileaftalen var overholdt, ville FN’s handelsembargo over for Irak stå ved magt, bortset fra embargoen mod fødevarer, som skulle lempes.

Hvordan forsøgte USA’s militær at kontrollere mediedækningen? Den amerikanske regering havde haft dårlige erfaringer med medierne under Vietnamkrigen, hvor journalisternes kritiske dækning ifølge Jørgen Dragsdahls bog ”Pressens slagmark – nyhedsmedierne og Golfkrigen” (se kilder) var medvirkende til en stigende modstand i USA mod krigen. Militærets lære var, at kunne man kontrollere oplysningerne, kunne man påvirke opinionen hjemme. Af den grund introducerede det amerikanske militær to nye begreber under Golfkrigen. Det ene var briefingen, som var udvidede, hyppige pressekonferencer, hvor medievante militærfolk fortalte om slagets gang.

Danske profiler vil undgå problemer mod Bahrain | dbrs.dk

Radikale: Træk Dronningens orden tilbageVil du lytte videre? Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme. Allerede abonnent? Log ind Skift abonnement Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme. Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’ Danmark bør øjeblikkeligt fratage Bahrains diktator, Kong Khalifa, det Storkors, som dronning Margrethe tilbage i februar tildelte ham.

Smith finaleklar i Bahrain efter sejr over van Barneveld

Millioner ser med: Danmark ramt af VM-feber - Ekstra Bladet

De militære talsmænds sminkede, blodløse fremstilling af Golfkrigen lod verden i den tro, at ’Ørkenstorm’ var en krig uden død” (se kilder). Læs mere om Vietnamkrigen Hvordan forholdt den amerikanske befolkning sig til Golfkrigen? Som det fremgår af Jørgen Dragsdahls bog ”Pressens slagmark – nyhedsmedierne og Golfkrigen” (se kilder) var der indledningsvis modstand mod krigen i den amerikanske befolkning.

a. Norge og Storbritannien blevet nye storproducenter af olie, og landene i OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) havde svært ved at fastholde en høj pris på olie. Det var et problem for Irak, som led økonomisk efter krigen mod Iran, og ifølge Søren Mørchs bog ”USA’s nye verdensorden” beskyldte Saddam Hussein endvidere Kuwait og Saudi-Arabien for at dumpe priserne og derved skade Irak (se kilder). Hvem var Saddam Hussein? Hussain Saddam al-Takriti – eller blot Saddam Hussein – blev født den 28. april 1937 i landsbyen Al-Ouja ved Tikrit i Irak som søn af småbondeforældre. Faderen døde, inden sønnen blev født, og Saddam Hussein voksede op hos en onkel, med hvem han flyttede til byen Tekarte-Bezirk ved Bagdad.

DR1 tv guide og program oversigt denne uge

LIVE: Storsejr til Danmark! | BT VM

Hvordan var mediedækningen af Golfkrigen? Der var flere nye elementer i mediernes rolle under Golfkrigen sammenlignet med tidligere krige. Som Jørgen Dragsdahl beskriver i bogen ”Pressens slagmark – nyhedsmedierne og Golfkrigen” (se kilder), var det med den teknologiske udvikling blevet muligt at sende live fra krigsskuepladsen, og det bragte den amerikanske tv-station CNN helt i front med 24-timers udsendelser. Den amerikanske forsvarsminister Dick Cheney kaldte da også senere Golfkrigen for ”den bedst dækkede krig nogensinde”, som den amerikanske journalist Patrick J. Sloyan beretter i San Francisco Gate-artiklen ”War without death” (se kilder).

Minderne om Vietnamkrigen levede endnu, og det skabte voldsom debat både i Kongressen og i medierne, da præsident Bush i efteråret 1990 sendte yderligere 200. 000 soldater til Golfen. Men da Bush nogle måneder senere – den 17. januar 1991 – annoncerede, at Operation Ørkenstorm var iværksat, fulgte omkring 80 procent af amerikanerne med på direkte tv. Ifølge artiklen ”Tilbageblik i historien: USA, Golfkrigen og myten om den rene krig” på Kongressen. com (se kilder) fik udsendelsen dermed tv-historiens hidtil største antal af seere, kun overgået af transmissionen af præsident Kennedys begravelse 30 år tidligere.

Rasmus Lauge om Bahrain-kamp: Lortekamp og fest | folketidende.dk

Kampprogram til håndbold VM 2023 for herrer | Se kampene her